Den Onde Spiral

Det hele kører lidt i ring. Fordi jeg ved at jo mere jeg skriver om min ensomhed, jo flere vil blive skræmt væk, men på samme tid giver det mig noget at jeg kan være ærlig overfor andre og mig selv på min blog og skrive hvad jeg virkelig føler. Det er ikke ligefrem noget man får skrevet på en t-shirt og går rundt og skilter med at man er ensom. Og det tror jeg der er en god grund til! Ser du, jeg tror det hænger lidt sådan sammen er folk er BANGE for at omgås ensomme mennesker, lidt i frygt for at det så skulle smitte af på dem tror jeg. Og det er jo en skam! Fordi jeg ved at jeg slet ikke er alene med det her problem, jeg tror der er SÅ mange lejligheder derude med ensomme unge mennesker, der simpelthen bare ikke ved hvordan man skal tage det første skridt. Og jeg er en af dem.

Hvis nogen har set den serie der har kørt på dr1 med Thomas Blachmann, så fremhæver den så meget mange af mine pointer! Vores nabofællesskab er helt dødt rundt omkring i Danmark, og det med at man kommer rendende ud og ind hos hinanden er slut - og det er en skam! Hvorfor er det vi ikke lige får inviteret nogen andre end "dem vi plejer" når der holdes fest, middag, eller andre sociale begivenheder? Vi er jo allesammen bare mennesker, med hver vores historie, vi er jo slet ikke så farlige igen. Men jeg er ikke selv nogen helt, jeg kunne i princippet bare gå ind til naboen og ringe på, men jeg er simpelthen bange for at blive afvist - fordi der ikke rigtigt er en kultur længere til at vi lukker nye mennesker ind i vores liv. Hvor ville det være nemt, hvis man bare vidste at man altid var velkommen et sted til en kop kaffe, og at man bare kunne ringe på hvis man lige manglede en kop sukker.

Jeg ved i hvert fald med mig selv at alle ville være velkommen hjemme ved mig, men hvis ikke man ved andre har det sådan, hvordan griber man det så an? Vi ensomme er ofte sårbare, og en afvisning er ikke altid lige til at overkomme, så bare frygten for det holder en væk. Man burde lave sådan en "pennevenneordning" hvor man ligesom i folkeskolen, kunne få en penneven man kunne skrive med, dele bekymringer, og gode stunder med. Så skulle man bare tilmelde sig via en hjemmeside, og så kunne ensomme, og dem der var frisk på at møde nye mennesker tilmelde sig der. Mange tænker sikkert at det kunne man bruge facebook, eller dating sider til, men jeg tror bare ofte folk har nogle helt andre forventninger derinde. Der er ligesom et socialt pres til at man skal have det bedste, man kun deler gode nyheder, og alt bare skal være godt og positivt. Hvad synes i om den ide?