Livet er et Eventyr

Om under 3 uger flytter jeg fra Randers og til Århus. Det har været en lang proces, og den har været undervejs længe. Jeg tror aldrig rigtigt jeg faldt til da jeg flyttede til, jeg kendte ingen butikker, ingen mennesker, og følte mig generelt utryg ved at færdes i byen. Der hersker også en åndsvag "randers-stereotype" om at alle fra Randers laver kriminalitet, drikker Mokai og går i Shox - hvilket jo lyder meget uskyldigt! Lige indtil man finder ud af, at der er nogen der tager det ret alvorligt, og de vil bestemt ikke have noget at gøre med en der bor i Randers, fordi det var da simpelthen alt for kikset. Her snakker vi om voksne mennesker der er rundet 18 år!

Til en start flytter jeg hjem til mine forældre igen. Det bliver rigtig spændende faktisk, jeg har ikke boet hjemme ved dem siden jeg var 15 år, og jeg tror det vil give mig en helt masse i forhold til min ensomhed. Hjemme ved dem har de også en stor have, vores hund, og to katte - der er lidt mere at give sig til og gå i gang med! Især nu når sommer sæsonen nærmer sig og ukrudtet vokser i haven med lysets fart, og der skal vandes dagligt. Og så kan jeg også komme ud og gå nogle gode lange ture med vores dejlige hund Marley.

De sidste par uger er gået med at jeg er hjemme ved mine forældre i weekenden for at gøre klar til jeg skal flytte hjem. Vi har lavet hele vores kælder om til en slags "mini lejlighed" selvom den faktisk er større end hvad jeg bor i nu! Det eneste jeg ikke har, er mulighed for at lave mad hvor jeg så skal oven på, men det gør jo heller ikke spor. Jeg har også besluttet mig for at næste gang jeg skal have lejlighed og bo "selv", skal det være sammen med andre. Om det er en kæreste, 2 kammerater, eller i et bofællesskab, det er sådan set ligemeget for mig. Men jeg savner nogen at dele alt med. Det dårlige lige så vel som det gode.

Jeg håber og tror på at jeg går en positiv fremtid i møde. Jeg har også over halveret mit antidepressive medicin forbrug fra 150mg til 50mg, så jeg tror virkelig på at mit liv er på vej på det rette spor. Der er stadigvæk nogle problemer at kæmpe med, men jeg ved jeg er stærk, og jeg har været så meget igennem at problemerne bare kan komme an! Jeg tager dem med oprejst ryg og et smil. Jeg ser altid livet som et eventyr. Man skal igennem farlige skove, store bjerge, bekæmpe frygtindgydende drager, for til sidst at finde en skat. Det kan du jo gå og tænke lidt over.